Brugerinddragelse skaber bedre resultater og større tilfredshed. Men det kan være svært at skabe reel brugerinddragelse i en travl hverdag. Vi har samlet 5 håndgribelige råd til bedre brugerinddragelse.


1. Lav nogle principper for brugerinddragelse

Brug et personalemøde på at diskutere hvorfor, hvordan og i hvilke sammenhænge. Forbered nogle gode spørgsmål inden mødet. Det kunne for eksempel være:

  • Hvad forstår vi ved brugerinddragelse?
  • Hvordan gør vi i dag?
  • Hvordan er det synligt for andre?
  • Er det reel brugerinddragelse, eller orienterer vi bare om vores målsætninger for borgeren?
  • Skal brugerinddragelse systematiseres gennem ugesamtaler og beboermøder, eller er det en grundlæggende præmis hos jer?

 

2. Brugerinddragelse er IKKE en metode

Det skal være en grundlæggende værdi, der afspejler jeres praksis.

Hold jeres værdier op imod brugerinddragelse, så i sikrer, at der er overensstemmelse.

 

3. Hvor kan man se, at i arbejder med brugerinddragelse?

Skriv referat eller dagbogsnotater af samtaler – formelle som uformelle, hvor borgerens ønsker for egen udvikling fremgår tydeligt.

Skriv gerne, hvordan I understøtter disse ønsker, og hvordan borgeren selv ønsker at bidrage til egen udvikling.

 

4. Gør borgeren til hovedperson i deres egen udvikling

Forstå borgerens ønsker og drømme og oversæt dem til konkrete mål sammen med borgeren. Husk at tjekke, om det, I forstår, er det samme, som det borgeren ønskede

 

5. Skab tillid

Jo højere grad af tillid, I formår at skabe til borgeren, jo større er chancen for, at borgeren giver udtryk for reelle ønsker og ikke bare synes det samme som jer.