Ser du målet, Daniel?

Indrømmet. Overskriften er let købt. Men indholdet er vigtigt.

Inden for socialområdet arbejder vi med målrettede indsatser rettet mod barnet, den unge og familien. I det følgende indlæg omtalt borgeren.

I handleplanen formuleres de indsatser, som borgeren skal arbejde med i den kommende periode. Over tid er handleplanen blevet langt mere vedkommende for borgeren og målene mere relevante og konkrete. MEN – er målene i handleplanen kommet til via sagsbehandlerens formuleringer og ønsker for borgeren? Eller har borgeren selv formuleret og ikke mindst forstået og indvilget i indholdet af målene?

Vi kender selv til det at være motiveret for at nå et mål. Det kan være at løbe 10 kilometer. Hvis min kone har sat målet for mig, og det ikke er et ønske fra min side, bliver det mere end svært at træne, øve og gennemføre, når det gør ondt, og der er forhindringer på vejen.

Den indre motivation for at nå målet er super vigtig, men det kræver at borgeren selv har et brændende ønske om at ville forandre eller nå noget – at ville forandringen trods modstand og modgang. Hvis borgeren selv har formuleret og forstået målet, er det så meget nemmere at hjælpe og støtte borgeren med at nå målet. Derfor kan det være en god ide, at borgeren selv sætter ord på deres forståelse af målene. Hvad tænker de, hvor kommer ønsket om forandring fra, og hvilken hjælp har de brug for?

Det handler om at skabe synergi sammen med borgeren for at nå målet. Forstå borgerens ønske og motivation, forstå borgerens begrænsninger og eventuel modstand. Ser borgeren først målet foran sig, så opstår der vilje til at nå målet.