Hos Visma Sofus bliver du en vigtig del af et mindre og dynamisk team med en uformel tone og et højt fagligt niveau.

Du kommer til at arbejde i en organisation, hvor der er kort afstand fra idé til beslutning, og hvor du vil få fingrene i alle faser af udviklingsprocessen – fra tegnebrættet gennem test til idriftsættelse og opfølgning.

Dine opgaver vil primært bestå i udvikling og vedligeholdelse af Sofus’ fagsystemer.

I bagagen har du formentlig en relevant videregående uddannelse som datalog eller datamatiker – måske er du selvlært rubyist med erfaring og masser af appetit på ny viden. Uanset bagage er du ansvars- og kvalitetsbevidst, og du arbejder organiseret og struktureret.

Hvad kan vi tilbyde?

Du kommer til at indgå i vores udviklingsteam bestående af 5 dedikerede kollegaer. Du kommer til at samarbejde med kompetente kolleger, som tør udfordre dig på dit håndværk.

Vi giver stor frihed, og du får derfor rig mulighed for at præge både dine arbejdsopgaver og ansvarsområder.

… Og så har vi Danmarks nok bedste frokostordning.

Sund Work-Life Balance

Vi går op i, at både dit privatliv og arbejdsliv er i harmoni. Det er derfor af stor vigtighed for os, at du har tid til både venner og familie. Dertil har vi fleksible arbejdstider med mulighed for hjemmearbejdsdage.

Faglig Udvikling

Faglig udvikling gennem bl.a. Visma Academy, Pizza og Podcast, samt mulighed for relevante kurser og efteruddannelse.

Din Sikkerhed

Pensions- og forsikringsordning herunder en attraktiv sundhedsforsikring

Social Arbejdsplads

En bred vifte af sociale arrangementer arrangeret af både personaleforeningen og dit team, alt lige fra julefrokost, fredagsbar, DHL-stafet, bordfodboldturnering og meget mere

Om dig 

Vi forestiller os, at du har minimum to års erfaring med Ruby, og er klar til at tage ansvar for egne opgaver.

Dertil har du et ønske om at give liv til nye initiativer. Du kan lide at arbejde struktureret og selvstændigt som en del af et mindre team, hvor du også har appetit på at udvikle dig og tilegne dig ny viden.

Herudover har du kendskab til nogle af en række teknologier

  • Ruby on Rails
  • MySQL
  • Docker
  • CI/CD
  • GitHub
  • Tailwind CSS
  • JavaScript
  • Andre MVC Frameworks

Ansættelsesforhold

Fuldtid, deltid eller freelance.

Arbejdssted

Søren Frichs Vej 44, 8230 Åbyhøj.

Ansøgningsfrist

Vi afholder løbende samtaler, så skynd dig at sende os en skriftlig ansøgning til [email protected]

Yderligere information

Du er velkommen til at kontakte udviklingschef Sven Pedersen på [email protected] / 60 60 50 40 for yderligere information.

Dagbogsprogrammet

DPU dokumentation