Sådan bliver du klogere på barnets adfærd

Nogen børn kan opleves som udad reagerende, konfliktsøgende, voldsomt temperament, aggressive og svingende i deres humør og adfærd. Det kræver tålmodighed fra personalet omkring dem og det kræver at man er i stand til at se bag barnets handlinger. Det er de færreste børn, der reagerer med vold og udfarende adfærd for sjov.

Det kan være en hjælp at se og vurdere på barnets handlinger som et symptom på noget andet. Hvorfor kommer barnet i konflikt med andre børn og personalet, hvorfor ødelægger barnet ting, hvorfor modsætter barnets sig de voksnes anvisninger?

Børn med en udad reagerende adfærd fylder meget i hverdagen. Jeg vil vove at påstå, at der ofte hos den voksne er en særlig opmærksomhed på de børn og en indre advarselsknap der er klar til konflikt. Det har betydning for den måde, vi møder og ser barnet på.

Hvis vi konstant er klar til kamp, så vil den mindste bevægelse fra barnet aktivere advarselsknappen og vi gør klar til konflikt. Det betyder også, at vi ikke nødvendigvis ser bag barnets handlinger. Hvad er gået forud, hvad er barnets intentioner ud fra barnets syn, hvad prøver barnet at signalere eller sige?

Endnu en påstand: Børn, der har udviser noget af overstående adfærd, kan mærke når den voksne er klar til kamp. Og børn er verdensmestre i at leve op til det, de voksne forventer. Dermed er vejen banet til en konflikt, der hverken gavner barnet, de andre børn eller den voksne.

Så det handler om at træne sig til at se bag barnets handlinger og turde gætte på, hvad det handler om.

Her er 6 tips til dette:

  • Beskriv situationen så konkret som muligt. Sted, hvad gjorde barnet, hvad gjorde du, var der andre involveret?
  • Tillad dig at opsætte en hypotese om, hvorfor konflikten startede. Du er nød til at bruge dine erfaringer med barnet og gætte ud fra disse. Der er ikke noget rigtigt eller forkert.
  • Beskriv nogle pædagogiske handlinger du tænker hjalp i situationen eller nogle handlinger du tænker kan hjælpe i de nye situationer, der vil opstå.
  • Reflekter sammen med dine kolleger over, hvad årsagen til disse konflikter kan være. At barnet sættes i stressede situationer, lavt selvværd, familiære årsager, relationer etc.
  • Afprøv nye pædagogiske handlinger over tid, så i kan se effekten af det.
  • Husk at beskrive de gode historier også. Hvis i kun beskriver konflikter, vil jeres mindset være indstillet på at indgå i konflikt med barnet. Hvis i også får beskrevet de gode historier, så vil i se på barnet med andre øjne og i højere grad få fokus på barnets ressourcer.

Lad være med at give alle mulige andre skylden for at barnet er som det er. Kig på jeres egen praksis og se om den hjælper barnet mod bedre udvikling eller understøtter barnet i fortsat at havne i alt for mange konflikter.


Sofus søger socialfaglig profil til salg og undervisning

Har du har en socialfaglig baggrund, brænder du for rådgivning, og har du en sælger i maven?

Hos Sofus søger vi en socialfaglig profil til salg og undervisning – Klik på nedenstående link for at læse mere:

Klik her for at læse jobopslaget


Når effektmåling er mere end afkrydsning

Effektmåling af den pædagogiske indsats er blevet en fast del af hverdagen på rigtig mange socialpædagogiske steder. For det første, er det en del af tilsynets indikatorer som fx opholdssteder bliver målt på og for det andet er flere og flere steder optaget af om den pædagogiske praksis har en positiv effekt.

"Jeg har altid haft en hvis modstand mod at måle børns udvikling på baggrund af et afkrydsningsskema. Mest af alt fordi det indikerer, at alle børn er ens og udvikler sig på samme måde."
- Martin Lyngby

Hvis afkrydsningsskemaet i sidste ende viser at der er steder, hvor der skal laves en særlig indsats, så kan personalet kigge på hinanden og blive enige om, at det skal vi da gøre noget ved. For sjældent får man snakket om, hvilken indsats der skal til, hvordan vi vil se en udvikling og hvornår vi skal vurdere på om indsatsen har virket.

Processen er for mig langt vigtigere. Vi må starte med at vide hvad vi er bekymret for og hvad vi gerne vil udvikle på. For socialpædagogiske steder, vil der ofte ligge en handleplan som vi kan tage udgangspunkt i. På 0-6 års området er det diverse skemaer, som vurderer børnenes udvikling. Herefter startet det pædagogiske arbejde:

  • Sæt et klart defineret mål for, hvad i vil udvikle på. Det skal gerne spille sammen med fx handleplanen.
  • Beskriv meget konkret, hvornår I er i mål med målsætningen. Hvordan er det synligt og hvad vil I måle på? Jo mere konkret I kan beskrive det, jo nemmere vil I have ved at vurdere på det.
  • Beskriv jeres pædagogiske praksis i forhold til målet. Det hjælper jer til at sætte en retning og det hjælper jeres kolleger til at arbejde i samme retning. Det skal være anvisninger, der er nemme at forstå og gå til.
  • Forhold jer til om der er andre der skal hjælpe til med at nå målet. Lærere, psykologer, sundhedsplejersker etc.
  • Sæt en evalueringsdato, hvor I forholder jer til, hvordan det er gået og om I skal justere jeres praksis.

Og nu tilbage til processen. For det er i hverdagen I bliver klogere på den konkrete målsætning. Brug daglige observationer til at få et billede af, hvordan det går og hvordan praksis virker. Det er med til at kvalificere jeres evaluering af målsætningen. I vil i processen blive klogere på, hvad der virker og se nye handlemuligheder. Dermed kan I justere praksis, så muligheden for udvikling optimeres.

Når man arbejder procesbaseret, forholder man sig også til målsætningen og den pædagogiske praksis fortløbende. En af mine anker mod afkrydsningsskemaer er, at det bliver et stykke papir man tager op hver halve eller hele år. Det siger intet om kompleksiteten i arbejdet og intet om de bitte små ting, der hele tiden ændres i barnets udvikling og som pædagogen har brug for at få øje på, for at understøtte udviklingen.

Effektmåling er en god indikator for at få øje på, om det vi gør virker. Men det kan aldrig stå alene. For det siger jo i bund og grund intet om, hvad der har været af handlinger ind imellem vurderingerne, hvis man ikke samtidig knytter notater til udviklingen.


VUM er nu i dagbogsprogrammet

Et stort ønske fra vores brugere af dagbogsprogrammet på voksenområdet har været, at arbejde efter VUM, når der arbejdes med mål efter handleplanen. Derfor har vi nu gjort det muligt, at arbejde struktureret med VUM. God fornøjelse.