Helle Janner: Dokumentation på en akutinstitution

Hvad er vigtigt at være opmærksom på, når man tager imod et barn eller en ung på en akutinstitution? Og hvorfor er det helt essentielt, at ledelsen tager ansvar for strukturen i arbejdet med udviklingsmålene?
Disse spørgsmål - og mange flere - har vi stillet Helle Janner, der er pædagogisk leder på akutinstitutionen, Borgmesterbakken i Horsens, hvor man siden 2014-2015 har gennemlevet en gennemgribende kulturændring.

På Borgmesterbakken tager de imod børn og unge mellem 1 og 18 år, når de akut har behov for at blive anbragt uden for hjemmet. De anbragte børn eller unge kommer enten hjemmefra, eller også kommer de fra en plejefamilie, hvor der er sket et sammenbrud. Derfor er det også som regel med en begrænset viden, at Helle og sine ansatte tager imod barnet eller den unge. Også netop derfor understreger Helle, at det er vigtigt, at man er skarp helt fra starten af indskrivningsprocessen.

”Jeg er meget optaget af den første kontakt med barnet, fordi jeg tror på, at man kommer bedst i mål med noget, hvis man har barnet eller den unge med på deres niveau. Derudover er jeg også optaget af kontakten med netværket – især familienetværket, hvis de har kontakt til familien. Det kan også være et barn eller en ung, hvor det er en skolelærer, der kommer med barnet. Generelt det at have netværket med er et kæmpe aktiv.”

Udover samarbejdet med barnet eller den unges netværk understreger Helle Janner også vigtigheden af, at man har etableret et stærkt samarbejde med kommunen, hvor man også stiller høje krav.

”Kommunen spiller også en stor rolle. Vi samarbejder rigtig meget med kommunen, og vi stiller et højt krav til dette samarbejde. Det har vi fået etableret med vores primære leverandør, som er Horsens Kommune.”

I forhold til oprettelse af udviklingsmål ved indskrivning på Borgmesterbakken arbejder de som udgangspunkt ud fra nogle præformulerede mål. Disse mål beskriver Helle Janner som værende både brede, men også helt essentielle og uhyre vigtige.

”Først og fremmest indebærer de noget med tillid – de skal have tillid til os som voksne og tillid til os som sted. Derudover er der skolegangen, hvor fokus enten ligger på vedligehold eller etablér alt efter barnet eller den unges situation. Til sidst er der noget omkring fritid, venskaber og netværk – altså at holde god kontakt med netværket og familieforholdet. På den måde er de ligesom placeret ind i alle indsatsområderne – også på handleplanen.”

Når først målene for det enkelte barn eller unge er blevet fastlagt forklarer Helle Janner, at de løbende evaluerer målene.

”Vi evaluerer målene kontinuerligt hver 6. uge. Jeg har lavet en plan over, at de hver 6. uge kører i TEAMS, og så evaluerer vi dem der.”

Her lægger Helle Janner især vægt på, at barnet eller den unge selv bliver inddraget i deres egen udvikling.

”Vi har udviklingssamtaler ca. hver 6. uge inden vi laver målene, og så holder vi en lille tilbagemelding efterfølgende. Lige nu har jeg en pige, der bor her, som arbejder hen mod at skulle flytte i egen lejlighed inden for ca. 6 måneder. Når vi afholder udviklingssamtaler, kommer hun med input, mens jeg også snakker med hende om, hvad jeg har bemærket, og om hun kan se nogle perspektiver ind i det. På den måde bliver det ikke en skjult måde at lære hende noget på, men en åben og reel måde at inddrage dem i deres egen udvikling.”

Helle Janner forklarer yderligere, at de heller ikke blot modtager en handleplan med posten og agerer efter den. Tværtimod går de altid i dialog omkring det.

”Vi inviterer vores rådgivere til at komme til et handleplansmøde, hvor vi alle sammen sidder – der sidder en fra kommunen, en ung, nogle forældre, måske en familiebehandler og os, og så snakker vi åbent og ærligt omkring, hvorfor barnet eller den unge er placeret her. På den måde kan vi sammen få lavet en handleplan for opholdet på Borgmesterbakken, så alle ved, at vi altid kan trække den her handleplan frem og snakke om den.”

Samtidig påpeger Helle Janner, at man heller ikke skal undervurdere omfanget af en sådan struktur på en institution. Ifølge Helle Janner kræver det nemlig, at ledelsen tager ansvar.

”Det er vigtigt at sige, at det er ledelsens ansvar. Det kan ikke være pædagogernes ansvar, de kan ikke løfte det, og man skal som ledelse beslutte, at det er sådan her vi gør det – ellers falder det simpelthen til jorden. Og det tager lang tid, det er ikke bare noget der er fikset og ordnet på et halvt år. Det er ligesom en gennemgribende kulturændring, som vi har været i gang med siden 2014-2015.” 

Her uddyber Helle Janner yderligere, at det også er ledelsens ansvar, at der både er tid og rum til en sådan implementering. 

”Ledelsen skal bakke op og beslutte, at det er den her vej, man går. Det er også ledelsen, der skal sørge for, at der er tid og rum til de her ting, og at man som pædagog ved, at man hele tiden kan vende tilbage til sin leder. Der skal være nogle klare veje at gå for implementeringen af det, for eller bliver det sådan noget man prøver i et halvt til et helt år, og så falder man tilbage til de gamle vaner igen.”

Slutteligt pointerer Helle Janner vigtigheden af, at man generelt arbejder i de samme retninger, så man netop får skabt en målrettethed i arbejdet med barnet eller den unge.

”Det er vigtigt, at man på institutionen følger handleplanen og de mål, der er sat for det enkelte barn. Ellers risikerer man at arbejde i alle retninger, og dermed mister man den her målrettethed i arbejdet. Målrettetheden i arbejdet er alfa og omega.”


Godhavn: DAGBOGSPROGRAMMET er limen i vores organisation

Hos Sofus arbejder vi målrettet på at udvikle og udbyde IT-programmer, som kan understøtte og hjælpe socialarbejdere med at give børn, unge og familier en bedre hverdag. Kort sagt ønsker vi at bruge vores faglige indsigter og tekniske færdigheder til at gøre en forskel på det socialfaglige område.

Spørgsmålet er, om vi overhovedet gør en forskel? Derfor har vi taget os en snak med Søren Skjødt. Søren har været forstander på på den selvejede institution, Godhavn siden 2001, og han var derfor også med på rejsen, da Godhavn i 2015 erstattede deres daværende system med DAGBOGSPROGRAMMET fra Sofus.

 

Hvorfor valgte I DAGBOGSPROGRAMMET tilbage i 2015?

”I mange år opererede vi med en anden stor udbyder, som vi i virkeligheden havde haft et fint forløb med. Den her platform vi benyttede, blev så solgt til en stor virksomhed, og herefter følte vi, at vi mistede en stor del af den her imødekommenhed og fleksibilitet, som er enormt vigtig for os her på Godhavn. Vi havde et behov for, at der var nogle, som kunne imødekomme vores behov og skræddersy noget til os, og så havde vi behov for et system, som kunne rumme kompleksiteten på det her område, men som samtidig var enormt brugervenligt. Her var det nærliggende at kontakte Henrik Ernst og resten af Sofus-holdet, da de rummer et indgående kendskab til døgninstitutionsverdenen og samtidig også har den tekniske forståelse i forhold til, hvordan sådan et system skal opbygges mest hensigtsmæssigt. Derfor teamede vi op med dem, og vi har faktisk ikke set os tilbage siden”

 

Hvordan oplevede du implementeringen og oplæringen af DAGBOGSPROGRAMMET?

”Med vores tidligere program krævede det en hel undervisningsdag, hvor alle medarbejdere sad med deres PC’er, hvorefter man fik en gennemgang. Her mente Henrik fra Sofus ikke, at en hel dag var nødvendig - han skulle bruge 3 timer, hvorefter medarbejderne kunne bruge programmet. Jeg tænkte, at det ville jeg se, før jeg troede på det, men det gjorde han jo til skamme, for det kunne de rent faktisk.”

 

Hvordan blev programmet taget imod af dine medarbejdere?

”Super-godt. Programmet er jo en stor del af vores hverdag, men den fylder i virkeligheden ikke ret meget, fordi det er enormt driftssikkert, og vi stort set aldrig oplever udfordringer med det. Derfor er det heller ikke noget, som hverken skabte frustration under implementeringen eller skaber frustration hos medarbejderne i deres dagligdag netop fordi, at det bare kører.”

 

Hvad kan DAGBOGSPROGRAMMET i forhold til det, I tidligere har anvendt?

”Det kan imødekomme vores behov. Behovet flytter sig hele tiden, og vi bliver hele tiden opmærksomme på nye tiltag og nye vejledninger, vi skal følge, og i virkeligheden handler det jo om, at DAGBOGSPROGRAMMET skal binde tingene sammen. Det skal binde kommunikationen sammen, men det skal også binde organisationen sammen, og det er noget af det, som jeg virkelig synes, at det kan. Derudover er der også bare den generelle imødekommenhed, som virkelig fungerer. Hver gang der opstår et nyt behov for at lægge noget et sted i programmet, som er tilgængeligt for personalet, så bliver vi mødt rigtigt godt – og også med kreative løsninger. Bestyrelsen har eksempelvis deres eget login, hvor de har deres referater og dokumenter liggende. Det er den platform, vi bruger, og vi har ikke andet, og det skaber et flow i hverdagen, som giver os mere tid til det, vi brænder for.”

 

 

Hvordan bruger I DAGBOGSPROGRAMMET i praksis?

”Vi orienterer os i de interne arbejdsnotater, altså beskrivelserne fra børnene. Der skriver vi under de udviklingsmål, som er beskrevet i børnenes handlingsplan dvs. at vi målretter kommunikationen ind i det. Det læser lærerne som modtager børnene, såfremt de går i intern skole, som så møder dem afstemt. Så bruger psykologer, socialrådgivere og ledelse jo programmet til at orientere sig i døgnet; hvordan er det gået, har der været særlige udfordringer eller har der været særlige episoder, som vi skal forholde os til. Det sidste lærerne gør, når de kommer hjem er, at de skriver ud for afdeling/skoler, hvordan dagen er gået ud for de faglige mål, der er arbejdet med, men også hvilke trivsels- eller sociale mål der er arbejdet med. Når døgnpædagogerne møder ind, orienterer de sig blandt afdelingens børn siden de var der sidst og selvfølgelig forholder de sig til børnenes skoledag, inden de kommer hjem. På den måde skaber de en sammenhægende hverdag for børnene. Derudover bruger vi det også til hurtigt at orientere os. Alle behandlingsoplæg, behandlingsplaner og undervisningsplaner ligger i DAGBOGSPROGRAMMET. Derudover er det også der, at vi finder de oplysninger, vi kan få brug for i løbet af en dag; nummeret på barnets mor, sagsbehandler, særlige aftaler, medicin osv. Det er jo i virkeligheden limen i organisationen, og det er jo en meget kompleks og detaljefyldt hverdag, så det er helt afgørende. Det skal være hurtigt at komme på, du skal komme på fra alle platforme, og det skal virke – og det gør det.”

 

Hvordan har du oplevet supporten hos Sofus?

”Der hvor vi har brug for support er typisk ift. ændringer, eller hvor vi har behov for faglig sparring ift. noget vi gerne vil i DAGBOGSPROGRAMMET. Jeg føler nærmest, at vi har en særlig hotline, for vi bliver altid mødt omgående, hvis vi henvender os til Sofus. Det er skønt at have en samarbejdspartner, hvor det stadig er relationen, der bærer, og det synes jeg absolut, det gør hos Sofus. Det fungerer bare, og jeg kan kun give Sofus og DAGBOGSPROGRAMMET min varmeste anbefaling.”

 

👉 Læs mere om DAGBOGSPROGRAMMET her 👈



Velkommen til Tue Overgaard Sørensen

Tirsdag d. 1/6 startede Tue Overgaard Sørensen som faglig konsulent her hos Sofus. Tue kommer med bagagen fyldt med 20 års faglige erfaringer fra det socialfaglige felt, og vi ser frem til at få gavn af Tues stærke socialpædagogiske muskler, som han blandt andet skal bruge i arbejdet med Dagbogsprogrammet og sofusMATCH.

 

Hvem er Tue?
Det er en vaskeægte morsingbo, som Sofus har erhvervet sig. Tue er nemlig vokset op i en lille flække på den nordjyske ø, Mors, som hedder Øster Jølby med et beskedent indbyggertal omkring de 1.000. Så skulle I støde på en snært af morsingbomål i samtalerne med Tue, skyldes det altså den nordjyske opvækst.

I en alder af 19 år flyttede Tue til Aarhus, hvor han også tog sin pædagoguddannelse. I dag er Tue bosiddende i Ebeltoft med sin kone, som han også deler tre børn med, hvoraf den ældste er flyttet hjemmefra. Tue er sportsmand med stort S, hvor håndhold i særdeleshed har været en passion gennem hele livet. Dog har en knæskade sat en stopper for det aktive spil, men det afholder ikke Tue fra at stå og dirigere sit hold fra sidelinjen iført trænerskjorten.

 

Den socialfaglige baggrund
Tue færdiggjorde sin pædagoguddannelse i Aarhus tilbage i 2001, og det var ligeledes i Aarhus, at han tog hul på sit arbejde med både børn, unge og voksne. Her arbejdede han nemlig på døgninstitutionen, Bethesda i 8 år, hvor han som en del af deres familieafdeling arbejdede med forældrenes udviklingspotentiale i forhold til deres forældreevner.

Tue har også arbejdet inden for familiebehandling i dagsregi både i Aarhus- og Syddjurs Kommune. Her var han blandt andet i Syddjurs Kommune i 5 år, inden han tog hul på tilværelsen som familieplejekonsulent, hvilket han gjorde i Skanderborg, hvor han ligeledes tilbragte 5 år.

Dermed har Tue også tilegnet sig god erfaring fra det socialfaglige felt. Han har blandt andet beskæftiget sig med supervision, vejledning og rådgivning på både plejefamilier, aflastningsfamilier og netværksfamilier, hvor han også har været med til at arrangere uddannelser for plejefamilierne, så de kan blive klædt bedst muligt på til deres opgaver. Her har Tue også opnået undervisningserfaring gennem konceptet TSOP, som har til hensigt at give plejefamilierne et fagligt løft og samtidig mindske risikoen for sammenbrud i anbringelserne. Derudover har han også arbejdet med selve match-delen, når et barn eller en ung skal finde det optimale match med en plejefamilie.

 

Kernekompetencer
For Tue er det helt essentielt, at man kommer hele vejen rundt om en given arbejdsopgave. Her fremhæver han især vigtigheden af, at man ser det store billede og dermed også de mange forskellige aktører, som kan påvirke en specifik situation eller problemstilling:

”Det var noget, jeg fik øjnene op for allerede tilbage i min sidste praktikperiode på pædagoguddannelsen. Her var jeg på et fritidshjem, hvor det gik op for mig, at der manglede et eller andet. På daværende tidspunkt så jeg kun børnene, men for at forstå børnene og hvorfor de gjorde, som de gjorde, så var jeg nødt til at møde forældrene også. Det var egentlig her det startede – at jeg altså skulle have noget med familier at gøre for at skabe de bedste betingelser, og det har været gennemgående i hele det arbejdsliv, jeg har været igennem.”

 

Tues mange år i det socialfaglige felt har også bidraget med en række forskellige kernekompetencer. Her fremhæver han især sin gode spørgeteknik samt evne til at være lyttende og mentaliserende, hvilket især er relevante værktøjer, når man beskæftiger sig med flere forskellige faggrupper.

”Min gode spørgeteknik og evne til at være mentaliserende er nogle af de væsentligste kompetencer, jeg anvender for at forstå, hvorfor folk gør, som de gør. Det er også nogle kompetencer, som giver rigtig godt, når man arbejder med udsatte børn, men også kollegialt i de samarbejdsflader jeg har. Jeg har efterhånden arbejdet med mange forskellige faggrupper gennem tiden, og det gør, at man skal kunne forstå de forskellige terminologier, der hører til disse faggrupper.”

 

Perspektivet fra den anden side af bordet
Hos Sofus arbejder vi generelt tæt sammen med landets familieplejekonsulenter og netop det faktum, at Tue kommer fra en stilling som familieplejekonsulent åbner nogle muligheder for, at han kan bidrage med spændende perspektiver.

”Jeg har jo efterhånden mange års erfaring inden for området, som netop er relevant, når vi her hos Sofus beskæftiger os med de her udsatte målgrupper. Her har jeg en stor faglighed ind i det og samtidig en erfaring i, hvad man har brug for af systemer og hjælpeværktøjer for at kunne samle alt det, man arbejder med omkring et barn og for at gøre arbejdsprocesserne lette, men også mere effektive – og samtidig få det formidlet hen de rette steder”.

Hos Sofus holder vi også af at tilbyde og afholde undervisning for vores kunder, så vi fremadrettet kan styrke de socialfaglige aspekter. Også her kan Tue trække på tidligere erfaring både fra supervision, men også det tidligere nævnte koncept, TSOP.

”Jeg har jo også en form for undervisningserfaring. Supervision er jo ikke direkte undervisning, men det handler alligevel i høj grad om at være den, der tager teten i en gruppe. Samtidig har jeg også oparbejdet undervisningserfaring gennem TSOP, som jo er undervisning af plejefamilier, så selve undervisningsfaget er ikke helt nyt for mig.”

 

Troværdige og tillidsfulde relationer
For Tue er det helt essentielt, at han arbejder ud fra at skabe tillidsfulde og troværdige relationer. Dette er værdier, som han generelt baserer sin tilgang til det socialfaglige arbejde på, og samtidig fremhæver han, at det er vigtigt, at man finder det rigtige arbejdstempo, så man ikke går på kompromis med kvaliteten i ens arbejde.

”Det der er vigtigt for mig, er ordentlighed, troværdighed og at man får skabt en tillidsfuld relation. Det gælder egentlig både privat og i mit faglige arbejde – at man har en ordentlighed, der gør, at folk kan regne med en. Derudover er det også vigtigt, at man arbejder i et tilpasset tempo, som gør, at man også har mulighed for at opretholde den her ordentlighed – det er vigtigt for mig.”

 

Mål giver motivation
Hos Sofus falder snakken til på målsætninger og vigtigheden af, at man får sat de rigtige mål for barnet eller den unge. Netop det at sætte mål er heller ikke nyt for Tue, og det er også noget, som han personligt bruger som motivation til at være i konstant udvikling på det socialfaglige område.

”Senest da jeg var i Skanderborg, kørte vi et nyt teoretisk koncept ind, som var sådan nogle teoretiske ben, vi skulle stå på. Det handlede blandt andet om mentalisering, og hvordan hjernen udvikler sig for at forstå, hvorfor mennesker gør som de gør. Det var meget nyt for mig dengang, og så kan jeg altså godt gå hen og blive meget nørdet omkring det – det skal jeg altså bare vide en masse om det. Hvis der er nogle, som spørger ind til det, så vil jeg gerne vide det, og ellers skal jeg vide, hvor jeg kan finde noget om det. Det får jeg også brug for i det her nye job – der kommer nye arbejdsgange, og der kommer nye faggrupper, som jeg skal arbejde tæt sammen med.”

 For Tue er det også enormt vigtigt, at man bevarer både nysgerrigheden og lysten til at lære noget nyt. Her drager han også paralleller til sportens verden, hvor han genkender det at tage nogle lange seje træk, og tilmed sætte nogle forskellige delmål, så man hele tiden bevæger sig mod slutmålet.

”Den der lyst til at lære noget nyt og godt gide at være i det og tage et langt sejt træk, er én af mine drivkræfter, og samtidig også noget jeg genkender fra sportens verden. Det her med, at man sætter sig nogle mål, som ligger langt fremme, og samtidig sætter nogle delmål, så man når derhen i sidste ende. Og så at man hele tiden er nysgerrig på ny læring inden for det felt man arbejder i - det er vigtigt for mig i mit arbejde”.

 

Sofus skaber muligheder
Inden Tue søgte jobbet hos Sofus, havde han hørt om de forskellige programmer gennem nogle af de kommuner, som plejefamilierne samarbejdede med. Det har også været med til at vække Tues nysgerrighed i forhold til de forskellige muligheder, som Sofus skaber. Netop her håber Tue også, at han med sin tidligere erfaring, kan bidrage med nye perspektiver.

”Man kan have nogle idéer til, hvordan man kan opkvalificere det, når jeg har siddet på den anden side af bordet. Så jeg glæder mig til at få hænderne ned i matteringen, fordi det også er ret nyt for mig, og det er en måde at få overblik og kontrol over det arbejde, jeg skal varetage, at jeg får lov at dykke ned i det”.

Samtidig ser Tue også frem til at komme helt ind i maskinrummet, hvor han skal være med til at supportere Sofus’ kunder og sørge for, at programmerne bliver brugt på den mest hensigtsmæssige måde.

”Nu har jeg alllerede siddet med på sidelinjen, når Martin (Adm. Direktør) laver support og det bliver en anden måde at være i relation med andre, når man laver support over telefonen, og det glæder jeg mig til at komme i gang med og arbejde mig ind i opgaverne. Det er jo også det her med at få lov til komme bagom noget mange andre bruger for at få det til at køre i deres hverdag”.

 

Slutteligt er der bare tilbage at byde varmt velkommen til Tue her hos Sofus. 


VUM er nu i dagbogsprogrammet

Et stort ønske fra vores brugere af dagbogsprogrammet på voksenområdet har været, at arbejde efter VUM, når der arbejdes med mål efter handleplanen. Derfor har vi nu gjort det muligt, at arbejde struktureret med VUM. God fornøjelse.

 


sofus deltager på KL's konference om Udsatte Børn & Unge

Konferencen finder sted Tirsdag, 17. marts09:00-16:00 på Hotel Nyborg Strand.
Vi har et lille standområde på konferencen, så kom endelig og hils på.

Velkommen til vores nye hjemmeside

Vi har  i sofus lavet en ny hjemmeside så det vil blive nemmere at oprette nyheder m.m. så I forhåbentligt nemmere kan finde informationer om hvad der sker i vores lille univers.