Skift af journaliseringssystem fra en leders perspektiv

Det at skifte journaliseringssystem kan være en stor mundfuld. Men det at tage beslutningen er heller ikke nogen nem opgave. Det er dog en af de ting, som nogle gange er nødvendige. “Bare fordi det er besværligt, er det ikke det samme som, at vi ikke skal gøre det,” udtaler Mikkel Kejser, afdelingsleder i Aalborg Kommune, i Center for Tidlig Indsats & Familiepleje.

Ikke bare et skrivebordsvalg

Med ansvar for omkring 30 medarbejdere er det naturligvis en beslutning, der kræver en masse overvejelser. Her har den åbne dialog været vigtig for Mikkel. Samtidig har det været vigtigt for ham at stille spørgsmål til sig selv undervejs.

“Det at stille sig undrende og kritisk til sine egne valg – det er godt og sundt. Og hårdt,” siger Mikkel med et smil på læben.

Værdien af god support

En afgørende faktor for en tryg overgang har været den tætte og hurtige support. Når mange medarbejdere skal skifte system på samme tid, vil der uundgåeligt opstå fejl og usikkerhed. Her har det haft stor betydning, at hjælpen var let tilgængelig.

“Det med at kunne få hurtigt svar har faktisk betydet noget for, hvor trygge medarbejderne også har følt sig i den overgang.”

En god mavefornemmelse

Skift af et journaliseringssystem er en langvarig proces – både op til skiftet, men også efterfølgende. Og selvom Aalborg Kommune endnu ikke har mærket den fulde effekt, har Mikkel Kejser en god mavefornemmelse. Han slutter vores samtale af med:

“Vi mangler endnu at se effekten. Men man kan godt have en god mavefornemmelse for, om noget kommer til at køre godt. Og jeg har en god mavefornemmelse.”

Interesseret i at høre mere om sofus?

Ønsker I at vide mere om et eller flere af vores programmer, hvad de koster at anskaffe eller at prøve det gratis, så ring eller send os en mail med navn og telefonnummer. I kan også udfylde vores kontaktformular, så vil I blive ringet op snarest mulig til en uforpligtende samtale.

I kan kontakte os på:

Hvilket program, vil du høre mere om?

Ved at sende kontaktoplysninger, bekræfter jeg at mine oplysninger bliver behandlet efter sofus' privatlivspolitik.