sofus RIU: Endelig retvisende udgiftsdata på socialområdet
Det specialiserede socialområde har i mange år manglet et enkelt svar på et grundlæggende spørgsmål: Hvad koster det egentlig at levere en time ude hos borgerne? Nu er svaret her.
Sofus RIU er et nyt driftsstyringsmodul, der giver jer Retvisende – Individhenførbare – Udgiftsdata – deraf navnet RIU. Med modulet får ledere og medarbejdere på socialområdet for første gang et transparent, praksisnært og opdateret billede af både kapacitet og økonomi – sag for sag, medarbejder for medarbejder.

Kapacitet: Realistisk overblik over medarbejdernes tid
En af de største udfordringer i det specialiserede socialområde er at sikre, at medarbejderne har den fornødne tid til at løse alle opgaver med den nødvendige faglige kvalitet – og at borgerne modtager den hjælp, de er bevilliget.
RIU giver et realistisk kapacitetsbillede ved at tage højde for alle de tidsforbrug, der i praksis reducerer den direkte tid hos borgerne:
- ATA-tid (ansigt-til-ansigt-tid)
- Transport og kørsel
- Dokumentation
- Interne møder som personalemøder, supervision og faglig sparring
- Individuelle fratræk som kurser og TR-arbejde
Med dette overblik kan ledelsen se den samlede belægningsprocent for organisationen og følge den enkelte medarbejders kapacitet løbende. Det giver et solidt grundlag for planlægning og prioritering – og det skaber tryghed for både medarbejdere og borgere.


Økonomi: Vid hvad driften koster – i realtid
RIU giver jer konkret og opdateret viden om, hvad det koster at levere en time ude hos borgerne. Ikke som et estimat beregnet ved årsafslutning, men som et løbende billede, I kan handle på.
Med RIU kan I:
- Se omkostningerne sag for sag og dermed vurdere den økonomiske bæredygtighed på tværs af alle indskrivninger
- Følge økonomien måned for måned og tilpasse organisationen i tide frem for i bakspejlet
- Forecaste ud fra det, I allerede ved – fx planlagte udskrivninger, op- og nedjusteringer af sager eller nyansættelser
- Træffe databaserede beslutninger på et oplyst grundlag frem for på mavefornemmelse
RIU understøtter både rammestyring og timepriser/økonomi pr. indsats, så modulet passer til jeres eksisterende styringsmodel.
Fra enkelt sag til organisationsniveau
RIU giver jer indsigt på to niveauer samtidig. Den enkelte medarbejder kan se sin egen kapacitet og tidsfordeling. Ledelsen får det samlede billede: belægningsprocent, driftsøkonomi og progression – både på enkelt-sagsniveau og på tværs af alle indskrivninger.
Det betyder, at I hurtigt kan identificere, om der er pres på specifikke medarbejdere, om en sag er blevet dyrere at drifte end forudsat, eller om organisationen som helhed er gearet til det aktuelle opgavevolumen.
Borgernes retssikkerhed begynder med jeres overblik
Når I ved, hvad I har af kapacitet – og hvad det koster at bruge den – er I i langt bedre stand til at sikre, at borgerne rent faktisk modtager den hjælp, de er bevilliget. RIU er dermed ikke kun et styringsværktøj. Det er et redskab til at styrke den faglige kvalitet og borgernes retssikkerhed.






